Runestenen på Ravnkilde Kirkegård

I kirkegårdens nordøstlige hjørne ligger en temmelig stor høj. Oven på denne finder man en runesten af finkornet, rødlig granit med utallige skålhuller (fra bronzealder) på bagsiden.

Højden er 132 cm (målt over jorden), bredden 92 cm og tykkelsen 33 cm.

Skriften

Runerne er ”ristet” mellem 900 og 1020, altså i vikingetiden. Alfabetet, man anvendte, kaldes ”futhark’en” efter de første 6 tegn.

Ravnkilde-stenens runer er vanskelige at tyde, da overfladen er meget slidt. Billedet herover viser et forsøg på en optegning af de 13-18 cm høje runer.

En hændelse i 1859

På en rejse rundt i Danmark kom den engelske forfatter H. Marryat forbi Ravnkilde. Han havde netop besøgt Nørlund Slot og ville velsagtens se de adelige begravelser i kirken. Denne var imidlertid låst, så han gik ind i et hus i nærheden og spurgte efter nøglen. ”Gå do te’ skuelmæjsteren,” blev der sagt, og således kom Christen Brøgger (billedet) til at vise kirken frem for gæsten.
I våbenhuset fik Marryat øje på en stor tærskelsten med nogle skrifttegn på, og han mente det var en skam at den bare skulle ligge dér og blive trådt på.
Kort tid efter dette besøg fik Brøgger stenen taget op og anbragt på dens nuværende plads.
 

Hvad fortæller stenen?

Teksten er traditionelt tolket nogenlunde sådan:
Asser landhyrde ristede disse runer efter ’dronning’ Asbod ”Landhyrde” kunne også oversættes som en bestyrer eller forvalter af en slags, ligesom ”dronning” ikke skal forstås som dronning i vor forstand, men evt. som ”husfrue” el. lign.
Men på grund af sliddet og efter en ny undersøgelse i 2004 må der under alle omstændigheder tages forbehold for såvel læsningen som tolkningen.
 

Kvindens navn

Navnet ”Asbod” er kun fundet på to runesten, denne og én i Sverige. På den svenske er der utvivlsomt sket en misforståelse mht. B-runen, den skulle have været et M. Når man samtidig ved at Asmod (med m) er et almindeligt kvinde-navn både her og i Sverige, kan man næsten kun tro at b’et i Ravnkildestenens navn er en fejllæsning. Vi bemærker også b’ets placering, det ligger ikke pænt midt imellem naborunerne. Er det derimod et m (Y), forsvinder denne skævhed, og vi ender således med en Asmod: