Om Ravnkilde Kirke

Et blik på Ravnkilde kirke, som den ligger der midt i byen med vikingegravhøjen ved sin side, viser en landsbykirke noget større end de fleste andre landsbykirker.
Lader man blikket hvile lidt længere på kirken, vil man sikkert opdage en vis disharmoni. Dette skyldes kirkens lange og indviklede bygningshistorie.
Normalt er højden på en kirkes tårn lig med længden af hele kirkebygningen, men dette er jo langt fra tilfældet i Ravnkilde. Tårnet kan forekomme lidt duknakket, hvilket skyldes, at tårnet har set bedre tider!

På tårnets vestmur vil man se følgende jernankre: JMMGB 1772, hvilket står for: Jørgen Mørch (død allerede 1758!) og Margrethe Grotum Berg(død 1785 i Århus) 1772. Jørgen Mørch overtog ad snørklede veje Nørlund i 1746. Efter hans død 1758 bestyrede hans enke Margrethe Grotum Berg med stor dygtighed, hårdhændet energi og lyst godset og skulle efter sigende have regeret over alt og alle. Forfatteren Steen Steensen Blicher har givet en god beskrivelse af hende i novellen ” Bettefanden”.

Årstallet 1772 hentyder til den store ombygning af tårnet, efter at et stykke af tårnets øvre del er styrtet ned. Af uforklarlige årsager - måske økonomiske? - blev tårnet aldrig ført op til sin fulde højde. Senere ønsker om at få dette gjort er strandet, enten på økonomien eller på modstand fra de godkendende myndigheder.
Ellers må det antages, at selve tårnet stammer fra 1400-tallet.

Lader man blikket glide mod kirkens østende springer to ting i øjnene:
Mens selve kirkeskibet er opført i granitkvadre, står koret hvidkalket.
Apsis ( korrundingen ) er alt for stor. Sædvanligvis er apsis mindre i højde og bredde end koret.
Bag disse to for så vidt ligegyldige ting gemmer sig en hel del af kirkens historie.
Ved kirkens sidste store restaurering i 1992-93 medførte udgravninger i kirkegulvet, at kirkens historie måtte omskrives. I gulvet fandtes fundamenter til en stenkirke, som antoges at være bygget allerede omk. 1050-1100. Fundamenterne viste, at der i Ravnkilde på det tidspunkt var blevet opført en kirkebygning bestående af kor, skib, tårn og en tilbygning til tårnet. Af denne første bygning findes nu kun det nuværende kor, som udgør resterne af den første kirkes skib.
Under den nuværende apsis fandtes de fineste rester af fundamentet til den første kirkes kor.

Går man om på kirkens nordside, vil man på korets hvide mure se aftegninger af to vinduer, som har været i den første kirke.
Denne opdagelse forklarede, hvad man længe havde undret sig over: Hvorfor var der til kirkens kor brugt frådsten (en slags kildekalk)?
Kort fortalt har der altså der på bakken ligget en mindre kirke i hen ved 150 år, inden det meste af kirken blev revet ned undtagen en lille del af skibet, som kunne genanvendes som kor i den nye kirke.
Senere igen har man så bygget den forholdsvis store apsis på.

Kapellet

Af andre interessante elementer er det store renæssancekapel på kirkens nordside.
Dette kapel blev i begyndelsen af 1600-tallet bygget af ejeren til Nørlund, Gude Galde, som begravelsesplads for familien. Som indgang til kapellet fungerede den gamle kvindedør i kirkens nordside. Der var altså ingen adgang udefra!
I 1923 blev kapellet ryddet for kister og sarkofager (19 i alt), som blev nedsat i en fællesgrav på gravhøjens østside. På graven står der i dag en stor sten med indskriften Den Parsbergske Familiebegravelse. Kapellet fik i den forbindelse den nuværende dør mod vest og bruges nu som ligkapel. Det smukkeste og værdigste ligkapel!!
På væggene i kapellet er ophængt kistebeslag i blikmessing fra de kister og sarkofager, der henstod i kapellet indtil 1923.
Af det udvendige mangler nu kun våbenhuset at blive nævnt. Det er opført så sent som 1859 og stod indtil restaureringen i 1992-93 i røde teglsten, men blev så kalket hvidt for bedre at falde ind i helheden.

Kirkens indre

Sandstensportalen

Det første, øjet falder på, når man træder ind i kirken, er en stor og pompøs sandstensportal omkring den gamle kvindeindgang. Denne portal blev opsat i 1657 af Nørlunds ejer Verner Parsberg (død 1686) og hans hustru Anna Galde (død 1680) til minde om hendes forældre m. fl.
Øverst ses den sejrende Kristus med højre hånd løftet til velsignelse.
Nedenunder et felt med følgende indskrift:
HER INDEN FOR HVILER VORES K FORÆLDRE OG BRØDRE: ERLIG OG WEL B MAND GUDE GALDE TIL NØRLUND MED HANS K S FRU F HELVIG MARSVIN OG DIERIS TRENDE SØNNER, S MOVRIDS GALDE, S IØRGEN GALDE, S LODEVIG GUDE GALDE, HVIS SIÆLE ERE I GUDS HAND. LEGOMERNE HVILER HER INDEN FOR, HAFVER IEG WERNER PARSBERG TIL NØRLUND MED MIN K FRU F ANNA GALDE LADET DENNE TAFLE BEKOSTE, WORIS K FORÆLDRE TIL ÆRE OG KIRCHEN TIL EN ZIRAT. (Dette sidste ord: zirat betyder pryd.)

Gude Galde var af gammel norsk adelsslægt og ejede gården Tom i Smålene i Norge, desuden Ryomgaard på Djursland, Gunderupgaard her i Himmerland m.m. Gude Galde døde 1626 på Nørlund Slot, hvorefter hans enke, Helvig Marsvin, søster til Ellen Marsvin, ejede Nørlund til 1646. Datteren Anna Galde, gift med Werner Parsberg, overtog hovedgården og det meste af bøndergodset, mens to søstre, Karen og Dorte fik mindre arvelodder.
I 1679 fik Werner Parsberg patronatsretten til Brorstrup og Ravnkilde kirker, dvs han fik retten til at kalde og ansætte præster ved kirken.
Efter Werner Parsbergs død 1686 overtog sønnen Gude Parsberg godset.
Gude Parsberg var gift med Karen Kjeldsdatter Krag, som ved Gude Parsbergs død 1692 overtog Nørlund og senere giftede sig med admiral Knud Reedtz. (Se under beskrivelsen af kirkeklokken).
Til højre og venstre våbenskjolde. Det første fra højre er Anna Galdes mødrene våben fra slægten Marsvin: En skråbjælke og et marsvin. På hjelmen syv strudsefjer og syv faner . Dernæst hendes faders, Gude Galdes, våben: En sparre med tre stjerner, på hjelmen to vesselhorn. Derefter følger Werner Parsbergs mødrene og fædrene våben. Først hans moders, Mette Vilhelmsdatter Dresselberg til Vognserup og Bjergbygård, Sjælland: En egegren med to agern, på hjelmen otte påfuglefjer. Dernæst hans faders, Frederik Parsbergs, våbenskjold: Et tredelt felt, på hjelmen en krone og en hat forsynet med seks strudsefjer.
Ludvig Munk byggede i årene 1581 - 97 Nørlunds statelige hovedbygning. Ludvig Munk var en bulderbasse, havde gjort tjeneste i Syvårskrigen, været i svensk fangenskab, været lensmand i Trondhjem og Akershus i Norge, blev siden anklaget for systematisk udplyndring og mishandling, idømt bøder og erstatninger og meget andet. Ludvig Munk var søn af Christoffer Urne (død i svensk fangenskab 1566) og Kirsten Lykke (død 1570). Ved moderens død overtog han Nørlund og blev i 1580'erne som 55 årig gift med den kun 17-årige Ellen Marsvin. Sammen fik de i øvrigt den senere så navnkundige Kirsten Munk, Christian den 4.'s hustru.

Lidt længere nede på portalen ses en frise fra Kristi lidelseshistorie. Teologisk set er denne frise interessant, idet det er engle, som holder kors, nagler, tornekrone, ris og ferle samt liglagen, og ikke små djævle eller lignende.
Midt i denne frise ses det meget brugte kristusmonogram IHS.
Til venstre ses Moses med lovens to tavler i den ene hånd og den velkendte stav i den anden. Staven er desværre forsvundet, men den har helt sikkert været der!!
Under Moses - som repræsentant for den gamle pagt - ses dødens symboler: et timeglas, en knækket træstamme samt skovl og spade.
Til højre ses Johannes Døberen med Det nye Testamente i den ene hånd og Guds Lam (Kristus) på den anden arm - repræsentanten for den nye pagt -. Under Johannes ses derfor livets symboler: Blomster, der gror ud af et kraniums øjenhuler!

Døbefonten

Kirkens døbefont er i sin form lidt særpræget: Formet som et trekløver, som ser ud til at være beregnet til at stå op af en mur. De fleste døbefonte er ellers udformet, så de kan stå frit, nemlig i kirkens vestende mellem de to indgange. Fontens særpræg kan lede til gisninger om, hvorvidt den oprindelig var lavet som døbefont, eller om det er et gammelt hedensk offerkar, der er blevet ophøjet til døbefont?
Dåbsfadet er sydtysk fra ca. 1574, hvor der senere er indgraveret et våbenskjold for Knud Ulfeld. 

Prædikestolen

På modsatte side af døbefonten står prædikestolen, som kan dateres tilbage til begyndelsen af 1600-tallet. De fire felter prydes af de fire evangelister med de velkendte evangelist-attributter: Mattæus med englen, Markus med løven, Lukas med oksen og endelig Johannes med ørnen.

Altertavlen

På det nuværende alterbord, som ved istandsættelsen i 1992-93 blev rykket nogle meter frem efter at have stået inde i apsis, står en ganske flot altertavle, også fra begyndelsen af 1600-tallet. Årstallet 1702 henviser til det år, hvor stafferingen (bemalingen) fandt sted.
Oprindelig var altertavlen forsynet med et korsfæstelsesbillede i midterfeltet. Dette midterfelt prydes nu af fire gode trærelieffer, skåret af billedskæreren Hans Drejer. Hans Drejer havde især sit virke på godset Holckenhavn, som også ejedes af Ellen Marsvin. Det er derfor ikke utænkeligt, at disse relieffer slet ikke er skåret til Ravnkilde kirke, men til Holckenhavn, og så først senere er flyttet til Ravnkilde.

I øvrigt kan man fundere lidt over den rækkefølge, som de fire relieffer sidder i. Sidder de forkert eller er der en dybere mening med, at man skal begynde at ”læse” dem fra nederste højre hjørne og så fortsætte mod venstre?? Korsdragelsen korsfæstelsen gravlæggelsen himmelfarten. Og er disse fire billeder kun en rest af en længere billedfrise med flere motiver fra Lidelseshistorien?
I altertavlens topfelt ses Kristus-lammet med sejrsfanen og allerøverst en due, som symbol på Helligånden.

Lysestagerne

De to store stager er i barokstil og stammer fra omk. år 1700.

Altersølvet

Alterkalken stammer fra 1661 og er givetvis skænket kirken i forbindelse med Anna Galdes søsters, Dortes Galdes, giftermål med en Jørgen Lange til Brejninge. I hvert fald ses deres initialer og våbenskjolde på kalken: Galdeslægtens ( se beskrivelse ovenfor) og Langeslægtens (tre roser og på hjelmen 13 faner). De tre roser er i øvrigt Munk familiens kendetegn, én gren af familien kaldte sig Munk, mens en anden del kaldte sig Lange.
Den ene disk er gammel, dog udateret.
Den anden disk er ny og skænket til kirken af et sognebarn.

Mindeplade

I kirkeskibet vestvæg er opsat en mindetavle over tre faldne i krigen i 1864.

Orglet

Orglet med ti stemmer og to manual er fra 1995, og bygget af Bruno Christensen og sønner, Terkelsbøl.

Kalkmalerier

Ved den tidligere omtalte istandsættelse i 1992-93 fandtes overalt på vægge og hvælvinger spor af kalkmalerier. Desværre var de alle så medtaget af tidens tand, at de ikke lod sig restaurere. Et lille spor findes i korhvælvingens top og på væggene ind til kapellet.

Kirkeklokken

Kirkeklokken, en velklingende malmklokke, er skænket til kirken af admiral Knud Reedtz (død 1734) og Karen Krag (død 1737), ejere af Nørlund, i 1706. Klokken er støbt klokkestøber Friedrich Holtzmann, København, leverandør af 63 kirkeklokker i Danmark. Indskriften er desværre ikke tydet.

Runestenen

Tryk på knappen, hvis du også vil læse om runestenen på Ravnkilde Kirkegård