Om Brorstrup Kirke

Brorstrup kirke er en beskeden kirke, godt gemt af vejen, væk fra alfarvej. Man skal dog ikke snyde sig selv for at besøge Brorstrup kirke, idet den bestemt har sin skønhed og sine værdier at byde på.
Dens historie går lige så langt tilbage som de allerfleste andre landsbykirker i Danmark, nemlig tilbage til den store kirkebygningsperiode fra 1050 – 1250, velsagtens en af de største byggeperioder i Danmarkshistorien.

Bygningen

Kirken består af de velkendte bygningsdele: Kor, skib og våbenhus. Indtil midten af 1600-tallet havde kirken også som så mange andre kirker et tårn. Da tårnet brød sammen omk. 1650, blev det af en eller anden grund, måske manglende økonomi, aldrig genopført. Dog stod det nederste af tårnet, den såkaldte tårnunderdel tilbage som en del af kirken frem til 1930’erne. Herom mere lidt senere.
Kirkens ældste dele er bygget af de flotte og karakteristiske tilhuggede granitkvadre med en flot profileret sokkel.
I 1930’erne fik man tilladelse til at udvide kirken, da den viste sig for lille p.g.a. den store kirkegang oven på den indremissionske vækkelse i begyndelsen af 1920’erne og p.g.a. den navnkundige sognepræst Christian Bartholdy, ( sognepræst i sognet 1925-1943). Den resterende del af kirketårnet blev fjernet og kirken forlænget ca. 7 meter mod vest, hvor der også blev indsat et stor dobbeltdør. Våbenhuset blev derfor opgivet som indgang, norddøren blev muret til og våbenhuset kom til at fungere som ligkapel.

Denne forlængelse mod vest, skabte naturligvis bedre plads i den lille kirke, f.eks. et pulpitur til orglet, men da murene blev opført i beton og beklædt med de gamle kvadre indstøbt i betonen, viste der sig ret hurtigt fugtproblemer i tilbygningen. Disse problemer skyldtes hovedsagelig, at beton og granit reagerer forskelligt på kulde og varme, hvorfor der opstod store og små revner, der ikke kunne lukkes.
I 1999 besluttede det at fjerne det meste af betonen fra tilbygningen og erstatte den med en bred tegstensmur. I den forbindelse kunne granitkvadrene jo ikke genbruges på murene, men er så blev brugt bl.a. som belægning op til våbenhuset, som igen kom i brug og norddøren atter åbnet.

Jernankrene

På vestgavlen kan man se de store jernankre MGB og på skibets sydmur 1771. MGB står for MARGRETHE GROTUM BERG , som var ejer af Nørlund Gods, som havde patronatsretten ( kaldsretten til præsteembedet) samt var kirketiendeejer af Brorstrup kirke. Hvad der skete i 1771, er lidt uvist: Nogle vil mene, at det var det år, kirketårnet styrtede ned og kun nødtørftigt blev istandsat i den nederste del, andre at tårnet – som nævnt ovenfor – styrtede sammen meget tidligere, og at 1771 hentyder til en omsætning af kvadrene på sydsiden.

Dørene

Da kirken blev bygget, fik den som skik var to indgange: Norddøren for kvinder og syddøren for mænd. Syddøren bruges ikke mere, og døråbningen kan kun ses indefra, mens norddøren stadig er i brug i tilknytning til våbenhuset.

Vinduerne

Oprindeligt havde kirken fem vinduer: Et i øst gavlen, et i syd-og nordvæggen i henholdsvis koret og skibet.. De to vinduer mod nord ses stadig og fortæller noget om, hvor sparsomt lyset var kirken, østvinduet er for længst muret til og ses ikke mere, mens vinduet i kirkens sydvæg stadig kan ses i omrids. Ellers fik kirken på et tidspunkt, måske i 1800-tallet ganske store gotisk inspirerede vinduer mod syd. Disse vinduer givet et mægtigt lysindfald i kirken.

Kirkens indre

Brorstrup kirke kan ikke sige at være rigt udsmykket, men til gengæld kan man sige, at det der er, er godt og smukt.

Prædikestolen

Prædikestolen er en enkel og fin genstand fra 1600-tallet. De nuværende farver stammer fra 1957. Felternes billeder er malet af kunstneren Anita Houvenaeghel i 1999/2000. Billederne skildrer kunstnerens tanker ud fra salmen: Op, al den ting, som Gud har gjort.

Døbefonten

Døbefonten stammer sandsynligvis fra kirkens opførelse, altså ca. år 1200. Også den er enkel og smuk med en køn tovsnoning som udsmykning. I døbefonten ligger et traditionelt dåbsfad af messing, sikkert lavet i Sydtyskland kort tid efter reformationen i 1536, hvor man jo gik bort fra at neddykke børnene i selve døbefontens ofte kolde vand. På randen af fadet er der graverede våbenskjolde og initialer for Bjørn Andersen Bjørn og Karen Friis 1591. Bjørn Andersen Bjørn og Karen Friis var ejere af hovedgården Vraa i Vesthimmerland fra 1573 – 1601. Hvordan dette fad er havnet netop i Brorstrup kirke, kan jeg ikke fortælle om.
Dåbskanden er af nyere dato fra en gang i 1960’erne.

Altersølvet og lysestagerne

Brorstrup kirke er i besiddelse af hele to sæt altersølv.
Den ældste kalk og disk/patene udateret og uden særlig udsmykning, men det ser ud til at begge dele kan være fra 1600-tallet at dømme ud fra de bogstaver, som står på alterkalkens knop. På knobben står der med minuskler ( små gotiske bogstaver)
I h e s u s.
Altså: JESUS efter gammel stavemåde.

Det nye altersølv består også af en alterkalk, en disk/patene og en vinkande.
Alterkalken er fra slutningen af 1800-tallet og har indskriften:
Øverst: Til Hr. Pastor D.N. Blicher i Onsbjerg ved hans Bortrejse fra Samsø i Oktober 1871.
Midt på: Skjænket Brorstrup Kirke af Frk. Marie Blicher
Nederst: Taknemmelige Tilhørere i Besser Sogn

Vinkanden er ligeledes fra slutningen af 1800-tallet og bærer indskriften:
Skjænket Brorstrup Kirke af Frk. Marie Blicher
D.N. Blicher
R af D
Fra taknemmelige Beboere
Brorstrup sogn
22. December 1892

Den nye disk er skænket af kirkens naboer, Marie og Christian Møller i 1961 til minde om deres datter Gudrun, som døde i en alder af kun 39 år.
Indskriften lyder her: Til minde om Gudrun Møller f. 6.9.1921 d 21.8.1961
Kirken har også en porcelænskande til vin og en porcelænsæske til brødet, anskaffet i 1881. Disse to genstande bruges dog ikke længere.

På alterbordet står der de to vanlige alterstager. I Brorstrup to enkle malmstager uden megen udsmykning fra midt i 1500-tallet.

Kalkmalerierne

Noget af det mest interessante og smukke i Brorstrup kirke, må kalkmalerierne siges at være, eller snarere de rester der kan ses i dag.
Alle vægge i kirken har været smykket med kalkmalerier. De fleste dog så medtagne, at afdækning af dem ikke er hensigtsmæssig. Hvad der gemmer sig bag kalklagene på skibets nordmur, vides ikke, idet kalkmalerierne har været gemt godt væk bag kalklag, som aldrig er blevet undersøgt.

Billederne på triumfvæggen

Synlige og rimeligt velbevarede er dog den ene halvdel af billederne på triumfvæggen, altså væggen mellem kor og skib.
Hele væggen var oprindeligt dækket af en apostelfrise med 6 apostle til venstre og 6 til højre og med en såkaldt mandorla med den sejrende Kristus i midten. Allerøverst den såkaldte mæanderbort med navn efter den græske flod Mæander, som slynger sig voldsomt i sit løb.
De 6 apostle til højre lod sig ikke afdække, da hele væggen blev undersøgt i 1957. Og mandorlaen med Kristus i midten blev ødelagt da man i gotisk tid ( ca. 1400-tallet )erstattede den lille runde romanske bue mellem kor og skib med den højere, bredere, gotiske nuværende bue.
Tilbage står de 6 apostle til højre som et minde om en smuk triumfvæg.
Under de 6 apostle ses et billede, som blev delvist ødelagt da man i 1400-tallet udvidede buen, men hvad man kan se, er:
Maria med glorie siddende på en stol med Jesusbarnet på skødet. Går man tæt på, kan man se, at Maria holder et æble i hånden ( rigsæblet som tegn på verdensherredømmet ) og at Jesusbarnet rækker hånden ud efter dette æble. Hvad der har stået foran Maria og Jesusbarnet er ødelagt og man kan kun gisne.
Bag Maria står et underligt uhyggeligt væsen med stirrende mørke øjne, langt mørkt hård og unaturligt lange ben. I hånden holder væsnet en spids genstand.
Mange steder står der, at dette væsen er en kærtebærende engel.

Dog vil jeg tolke billedet ganske anderledes:
Væsnet er en repræsentant for den snigende ondskab og i hånden holder det et spyd eller et sværd. Foran Maria med barnet har der ganske givet stået en mand ved navn Simeon. Hele dette scenario kan efter min tolkning være en gengivelse af fortællingen om Josefs og Marias besøg i templet i Jerusalem 8 dage efter barnets fødsel. Barnet skal som skik var omskæres og navngives i en og samme ceremoni. I templet møder forældrene to gamle mennesker, Anna og Simeon. De ventede i templet på, at Messias skulle dukke op. Da de så Maria med barnet, var de ikke i tvivl om, at det var Messias med sin jordiske moder. Simeon tog barnet i sine arme og sagde.
Nu lader du din tjener gå bort i fred efter dit ord. For mine øjne har set din frels, som du har beredt for alle folk. Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel.
Simeon velsignede drengen og sagde til Maria:
Se, dette barn er sat til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at manges hjerters tanker kan komme for en dag.
Sådan er min tolkning af kalkmaleriet, og den skaber så en forbindelse mellem fortid og nutid, idet den rækker hånden frem til alterbilledet.

Alterbilledet

I forbindelse med den store gennemgribende indvendige restaurering af Brorstrup kirke i 1999-2000 opstod tanken om at lade kirkens altertavle fra slutningen af 1880’erne erstatte af en anden form for alterudsmykning.
Valget på kunstner til at løfte den opgave faldt på kunstmaleren Anita Houvenaeghel. Dette var hendes første kirkeopgave, og resultatet af det spændende samarbejde mellem kunstner, menighedsråd, arkitekt og håndværkere kan ses som det nuværende alterbillede i kirken. Et langfredags- og påskebillede i et og samme maleri. Langfredag nederst i billedet og det strålende skarpe Gudslys i midten og skyerne der revner øverst.
Til højre på billedet kan anes en lille figur...det kunne være jomfru Maria, der som mor ser på sin døende søn og måske må sande, hvad den gamle Simeon sagde 33 år tidligere – de ord, som hun havde gemt i sit hjerte og måske tænkt: Hvornår bliver de til virkelighed - : Ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge. Det gjorde det så nu, gennemtrængte hendes sjæl med smerte. Måske kan ethvert menneske, som sidder i kirken med en stor smerte, genfinde sig selv i det billede og finde lise og trøst.

Alterbordet

Det nuværende alterbord blev skabt i et smukt samarbejde mellem Anita Houvenaeghel, hendes nu afdøde mand Freddy Gislesen og håndværkerne, hvor man skabte et alterbord af de gamle kvadre og med en ny stokhugget monolit som plade. Det viste sig under denne proces, at dette alterbord opført 2000 næsten på millimeter passede med det fundamentet til det første stenalter i kirken. Dette fundament kom til syne ved gulvarbejdet i kirken.

Apostelen Peter fra Brorstrup Kirke

Da gulvet i skibet skulle sænkes ca. 10 cm. Fandt man under udgravning i det sydøstre hjørne af skibet, der hvor prædikestolen nu er, og hvor der i sin tid var et sidealter indviet til kirkens skytshelgen, fandt man en 11 cm. stor emaljeret og forgyldt figur forestillende apostelen Peter. At det er Peter, kan man se på, at han har Himmerigets nøgle ved sin side. Figuren er efter alt at dømme lavet så langt borte som Limoges sådan cirka midt i Frankrig. Et smukt stykke arbejde, som tyder på forbindelser ud i den store verden.
Figuren har sikkert været den nederste bærende del af et processionskors fra katolsk tid.
Fundet blev omgæret med stor hemmelighed, indtil hele gulvet var undersøgt for evt. forgyldte og emaljerede rester af processionskorset. Der var dog kun Peter tilbage og han befinder sig nu på Nationalmuseet i København. At få lavet en tro kopi af ham ville koste ca. 100.000 kr. Denne pris siger måske noget om, at i katolsk tid var Brorstrup kirke overmåde rig.